Behandling af vorter

Der findes talrige behandlinger for fod- og håndvorter. Frysning og brænding i klinikker er meget benyttet, men den bedste metode synes at være daglig grundig hjemmebehandling.

Derfor tilbyder vi ikke behandling af hånd- og fodvorter i klinikken.

Vi anbefaler følgende hjemmebehandling:
Efter grundig beskæring for at få al den hårde hud af, skal der slibes dagligt med et lille stykke smergellærred korn 100. Du skal rive et nyt stykke af hver dag, for ikke at smitte dig selv.
Efter slibning så dybt som du kan, påføres et håndkøbspræparat med salicylsyre efter din præference (fx Vortex Plus).
Nogle benytter neglelak, der også har vist sig virksomt.
Det er ikke unormalt at det kan tage år før vorterne forsvinder.
Rygning påvirker immunforsvaret overfor virus, derfor kan rygestop også hjælpe dit immunsystem, med at bekæmpe vorterne.
Held og lykke med behandlingen

Med venlig hilsen
Lægerne Sofie Rohde og Jesper Trier

Referencer: Kwok CS, Gibbs S, Bennett C, Holland R, Abbott R. Topical treatments for cutaneous warts. Cochrane Database of Systematic Reviews 2012, Issue 9